Hvorfor er det så udmattende at tale med japanere? Stop med at terpe udenad, et "relationskort" giver dig øjeblikkelig forståelse.

Har du nogensinde haft denne følelse?

Når man taler med nye mennesker, især når man står over for kolleger eller kunder fra forskellige kulturbaggrunde, føler man sig altid forsigtig, som om man går på æggeskaller. Af frygt for at sige noget forkert, og at stemningen øjeblikkeligt bliver akavet, beder man stille til sig selv: "Åh Gud, var den sætning, jeg lige sagde, for uformel?"

Især når man lærer japansk, står mange direkte over for komplekse "honorifics" (keigo), og mange giver simpelthen op. Selvom de alle betyder "at sige", hvorfor skal der være så mange versioner som 「言う」「言います」「申す」「おっしゃる」?

Hvis du også har den samme forvirring, vil jeg fortælle dig: Problemet er ikke, at dit sprog er for dårligt, eller at din hukommelse er dårlig.

Problemet er, at vi alle er vant til at behandle sprog som en "oversættelsesopgave", men overser et usynligt "socialt kort" bag kommunikationen.

Kommunikation er ikke oversættelse, men positionering

Forestil dig, at du bruger en "GPS for menneskelige relationer". Hver gang du kommunikerer med andre, skal du først finde to koordinater:

1. Vertikal akse: Magtdistance (Er du over mig, eller er jeg over dig?)
2. Horisontal akse: Psykologisk distance (Er vi "indercirklen" eller "ydre cirkel"?)

"Magtdistance" henviser til social status, alder eller hierarkiske relationer på arbejdspladsen. Din chef, kunder, ældre, er alle "over" dig; dine venner og kolleger på samme niveau er derimod på samme plan.

"Psykologisk distance" refererer til graden af nærhed i et forhold. Familie og dine bedste venner er din "indercirkel" (på japansk: uchi). I har næsten ingen hemmeligheder mellem jer, og interaktionsmønstret er spontant og uformelt. Mens ekspedienten i en dagligvarebutik, eller en kunde du møder for første gang, er "ydre cirkel" (på japansk: soto). Jeres interaktion følger et sæt etablerede "sociale manuskripter".

Dette kort afgør, hvilken "kommunikationsrute" du skal vælge.

Sprog er den rute, du vælger

Nu skal vi se på de ord på japansk, der giver så mange hovedpine:

• Når du chatter med dine bedste venner, er I på samme niveau på kortet, og den psykologiske distance er nul. På dette tidspunkt tager du den "daglige sti", og det er fint at bruge det mest afslappede 言う (iu).
• Når du taler med fremmede eller kolleger, du ikke kender så godt, er I ligestillede, men der er en vis psykologisk distance. På dette tidspunkt skal du tage den "høflige motorvej", og det er passende at bruge 言います (iimasu).
• Når du rapporterer til din store chef eller vigtige kunde, er vedkommende "over" dig og tilhører "ydre cirkel". På dette tidspunkt skal du skifte til "ydmyg tilstand" for at beskrive dine egne handlinger, og ydmyge dig selv ved at bruge 申す (mousu).
• Samtidig, når du omtaler denne chefs eller kundes handlinger, skal du igen aktivere "respekt-tilstand" og ophøje den anden person ved at bruge おっしゃる (ossharu).

Se, når du først har forstået dette "kort", er sprog ikke længere regler, der skal terpes udenad, men et naturligt valg baseret på relationspositionering. Du er ikke ved at "lære ord udenad", men ved at "vælge en rute".

Dette er ikke kun logikken i japansk, det gælder faktisk i enhver kultur. Tænk over det: Du ville ikke tale med en interviewer på samme måde, som du ville joke med en ven, og du ville heller ikke bruge formelle høflighedsfraser over for dine forældre, som du ville over for en kunde. Fordi i det øjeblik du åbner munden, har du faktisk allerede ubevidst foretaget en positionering i dit sind.

Vær ikke bange for at vælge den forkerte vej, prøv at kigge på kortet først

Så, for virkelig at mestre et sprog og opbygge dybe forbindelser med mennesker, er nøglen ikke at lære al grammatikken udenad, men at udvikle en "kortsans".

Næste gang du føler dig nervøs og usikker på, hvordan du skal sige noget, skal du ikke skynde dig at søge efter "hvordan siger man denne sætning på engelsk/japansk".

Stil dig selv et par spørgsmål først:

• Hvad er magtdistancen mellem mig og denne person?
• Hvor stor er vores psykologiske distance lige nu? Er vi "indercirklen" eller "ydre cirkel"?

Når du klart kan besvare disse to spørgsmål, vil svaret på, hvilken tone og hvilke ord du skal bruge, ofte dukke op naturligt. Dette er mere effektivt end nogen grammatikbog.

Selvfølgelig er det uundgåeligt at fare vild, når man udforsker et ukendt kulturelt "kort". På dette tidspunkt ville en intelligent guide gøre det meget nemmere. For eksempel et værktøj som Lingogram, som er en chat-app med indbygget AI-oversættelse. Når du krydser kulturelle og sproglige kløfter, og er usikker på, om ordvalget er passende, kan den hjælpe dig med præcist at formidle din venlighed og respekt, så du mere selvsikkert kan opbygge forbindelser med mennesker over hele verden, i stedet for at "slå samtalen ihjel".

Husk, sprogets ultimative mål er ikke perfektion, men forbindelse.

Næste gang du skal til at tale, skal du ikke kun tænke på, hvad du vil sige, men først se, hvor I står sammen på kortet.

Dette er kommunikationens sande hemmelighed.