Du er så udmattet af at lære fremmedsprog – måske har du bare brugt det forkerte "kort"

Har du nogensinde haft denne følelse: at efter at have lært engelsk og derefter kaste dig over japansk, føles det som at starte helt forfra, hvor alt skal genopbygges fra bunden. Hvert ord, hver grammatikregel, virker som et uoverstigeligt bjerg. Vi tror ofte, at sprogindlæring er sådan – en asketisk disciplin.

Men hvad nu hvis jeg fortalte dig, at grunden til at du føler dig udmattet, måske ikke er fordi du ikke har anstrengt dig nok, men fordi du fra starten har brugt det forkerte "kort"?

En historie om at 'lære at lave mad'

Lad os skifte perspektiv og forestille os sprogindlæring som at lære at lave mad.

Forestil dig, at du er en kinesisk chefkok, der behersker alle facetter af det kinesiske køkken (dette er dit modersmål). Nu vil du lære at lave italiensk mad (dit målsprog C).

Du har to kogebøger foran dig:

1. En engelsk kogebog: Denne er skrevet til en amerikaner, der kun kan bruge en mikrobølgeovn. Den starter med at lære dig 'hvordan man tænder for komfuret' og 'hvad det vil sige at skære i tern', hvilket er omstændeligt og besværligt. Som en chefkok, ville du ikke finde en sådan kogebog ekstremt ineffektiv? (Dette er som at bruge kinesisk til at lære et sprog med en helt anden grammatisk struktur, f.eks. koreansk).
2. En fransk kogebog: Tilfældigvis har du tidligere lært fransk madlavning (dit andet fremmedsprog B). Både fransk og italiensk madlavning lægger vægt på saucer, elsker at bruge krydderier og kan ikke undvære vin. Denne kogebog fortæller dig direkte: "Denne sauce laves på samme måde som en fransk hvid sauce, men tilsæt lidt mere parmesanost." Du forstår det med det samme, fordi den underliggende kulinariske logik er den samme. (Dette er som at bruge japansk til at lære koreansk).

Ser du forskellen?

Hvis du starter med en 'begynder'-kogebog, vil du spilde en masse tid på grundlæggende færdigheder, du allerede mestrer. Men med hjælp fra en kogebog for 'fagfolk' kan du gå direkte til kernen og opnå dobbelt så meget med halvt så stor indsats.

Find dit lærings-'springbræt'

Denne 'udnyttelses'-læringsmetode har et særligt navn: 'sprogstige' eller 'sprogspringbræt'. Kort sagt handler det om at bruge et fremmedsprog, du allerede behersker (B), til at lære et nyt fremmedsprog (C).

Hvorfor er denne metode så effektiv?

1. Spar energi, slå to fluer med ét smæk: Når du bruger japansk materiale til at lære koreansk, lærer du ikke kun nyt, men du styrker også dit japansk kontinuerligt. Tiden er begrænset, men denne metode sikrer, at hvert minut du bruger, er godt brugt. Vil du være en mester i flere sprog? Dette er næsten en uundværlig færdighed.

2. Sammenhængende logik, forståelse med det samme: Sprog eksisterer ikke isoleret; de har deres egne 'familier' ligesom mennesker. Sprog inden for samme sprogfamilie deler ofte lignende ordforråd, grammatik og tankemåder.

   • Kan du spansk, er det meget lettere at lære fransk.
   • Forstår du mandarin, har du en genvej til at lære kantonesisk.
   • Behærsker du japansk, vil du opdage, at koreansk grammatik er forbavsende ens.

   Her er et klassisk eksempel: På japansk er der et koncept med 'klassifikatorer'; du kan for eksempel ikke sige "tre", men skal sige "tre (bøger)" eller "tre (mønter)". For en engelsksproget modersmålstaler kan det kræve en tre tusind ord lang artikel at forstå dette. Men hvis du bruger japansk til at undersøge koreanske klassifikatorer, er forklaringen måske kun én sætning: "Japansk 『個』 (ko) svarer til koreansk 『개』 (gae)." – en "jeg forstår dig"-forståelse, der øjeblikkeligt fjerner indlæringshindringer.

3. Bedre ressourcer, mere autentiske forklaringer: Vil du lære et mindre udbredt sprog? Du vil opdage, at der er sparsomt med kinesiske eller engelske ressourcer. Men hvis du skifter til et 'springbræt'-sprog, f.eks. bruger mandarin til at finde materialer til min nan (hokkien), eller tyrkisk til at finde materialer til aserbajdsjansk, vil du opdage en helt ny verden.

Pas på fælden kaldet 'tag-det-for-givet'

Selvfølgelig har denne metode også en sød fælde: selvtilfredshed.

Fordi det nye sprog føles så let at lære, kan du ubevidst aktivere 'autopilot'-tilstand, tænke "åh, det er det samme som japansk", og så ignorere de subtile, men afgørende forskelle. Ligesom fransk og italiensk mad, er de, selvom de ligner hinanden, absolut ikke det samme. Hvis du hele tiden bruger en fransk tilgang til at lave pasta, vil resultatet sandsynligvis kun være "fransk pasta" og ikke en autentisk italiensk smag.

Hvordan undgår man at falde i fælden?

Svaret er simpelt: Vær nysgerrig, og 'se' aktivt forskellene.

Lad dig ikke nøjes med en "det føles ret ens"-fornemmelse, men spørg dig selv: "Hvor er forskellen egentlig?". Når du bemærker en lille forskel og husker den, vil din hjerne åbne et uafhængigt rum for det nye sprog, i stedet for at lade det bo under taget af det gamle sprog.

Fra i dag: Vær en klog lærende

At lære sprog handler aldrig kun om, hvem der er mest flittig, men snarere om, hvem der er klogest. I stedet for hver gang at kæmpe dig op ad bjerget fra foden, skulle du lære at finde det 'springbræt', der kan løfte dig med et enkelt spring.

Brug din eksisterende viden til at åbne op for en helt ny verden. Dette er ikke kun en effektiv strategi, men også en spændende oplevelse – du vil opdage, at der er så mange fantastiske resonanser og forbindelser mellem sprog.

I denne proces er det vigtigste at begynde at bruge sproget. Vær ikke bange for at lave fejl; brug modigt dit 'springbræt'-sprog til at kommunikere med verden. Hvis du har brug for lidt støtte og sikkerhed, kan du prøve et værktøj som Lingogram. Det er en chat-app med indbygget AI-oversættelse, der giver dig øjeblikkelig hjælp, når du taler med venner fra hele verden. På den måde kan du mere selvsikkert tage skridtet og omsætte teori til reel færdighed.

Stop med at være en 'asket' i sprogindlæring. Find dit springbræt, og du vil opdage, at døren til en ny verden er meget tættere på, end du forestiller dig.