Hvorfor bruger japanerne et “dovent tegn”, som vi har glemt?

Har du nogensinde set dette mærkelige symbol, „々“, når du ser japanske dramaer eller mangaer?

Det dukker ofte op i ord som 「人々」 (folk) eller 「時々」 (nogle gange). Første gang du ser det, undrer du dig måske: Er det en tastefejl, eller et nyt internetsymbol?

Faktisk er det et genialt redskab for “dovne sjæle”, hvis funktion er omtrent den samme som et “+1” i en chatbesked eller kvadrattegnet (²) i matematik.

En “kopier-indsæt” genvejstast

Betydningen af symbolet 「々」 er meget enkel: Gentag det forrige kinesiske tegn.

• 人々 (hito-bito) = 人人 (mennesker), betyder “folk”
• 時々 (toki-doki) = 時時 (nogle gange), betyder “ofte” eller “engang imellem”
• 日々 (hibi) = 日日 (hver dag), betyder “dagligt”

Se bare, det er en “kopier-indsæt” genvejstast indbygget i selve sproget. Er det ikke smart?

Endnu mere interessant er det, at japanerne har givet det et super sødt kælenavn: 「ノマ」(noma).

Se nøje efter symbolet 「々」 – ligner det ikke katakana-tegnene 「ノ」 (no) og 「マ」 (ma), der er sat sammen? Dette kælenavn kunne ikke være mere rammende.

Det mest kendte, men alligevel fremmede “kinesiske tegn”

Men det mest overraskende er, at dette symbol, der emmer af “japansk særpræg”, faktisk er en ægte “Made in China”-opfindelse, og den har en lang historie.

Det stammer fra en kursiv form af et kinesisk tegn, hvis originalform var 「仝」 (læses tóng), der betyder “ens” eller “samme”. Gamle kalligrafer skrev 「仝」 i en mere flydende og hurtig stil, der lignede 「々」, for at kunne skrive hurtigere.

Allerede for 3000 år siden, på bronzealdergenstande fra Shang-dynastiet, forekom denne brug. For eksempel i indskrifter med “sønner og sønnesønner” (子子孫孫), hvor det andet “søn” og “sønnesøn” blev skrevet med gentagelsestegnet.

Korrekt, dette symbol, som vi troede var opfundet af japanerne, er faktisk vores forfædres visdom. Men i den senere udvikling har moderne kinesisk for vane at gentage kinesiske tegn direkte (som “人人” – folk, “常常” – ofte), mens japansk har bevaret dette effektive “dovne tegn” og gjort det til en officiel del af sproget.

Det er lidt som at opdage, at naboen har brugt en århundreder gammel familieopskrift, der faktisk blev opfundet af din egen tipoldefar.

Sproget er en skattekiste fuld af “påskeæg”

Næste gang du ser 「々」, ved du, at det ikke er et mærkeligt symbol, men et “levende fossil”, der har rejst gennem tusinder af års historie og forbinder kinesisk og japansk kultur.

I det japanske indtastningssystem kan du nemt finde det ved blot at skrive onaji (同じ) eller dou (同).

Sprogets verden er så vidunderlig, fuld af sådanne uventede “påskeæg”. Bag hvert symbol kan der gemme sig en glemt historie, der forbinder forskellige kulturer. At lære et nyt sprog handler ikke kun om at huske ord og grammatik; det åbner også en dør til at udforske ukendte historier.

Hvis du også er fascineret af disse tværkulturelle historier og længes efter at kunne kommunikere uhindret med mennesker over hele verden, så kan et værktøj som Lingogram måske være til stor hjælp. Dets indbyggede AI-oversættelsesfunktion giver dig mulighed for at chatte med hvem som helst på dit modersmål, som om I har kendt hinanden i årevis, og nemt opdage flere hemmeligheder mellem kulturerne.