Hvorfor er det lettere at falde i fælden, når man lærer et "nemt" fremmedsprog?
Vi har alle hørt rådet: Vil du lære et fremmedsprog? Vælg et, der er "beslægtet" med dit modersmål – det vil være meget lettere.
For eksempel synes mange kinesere, at japansk er let at komme i gang med, fordi det indeholder mange kinesiske tegn. På samme måde lyder det som "nem tilstand" for en fransktalende at lære spansk eller italiensk, da de trods alt stammer fra latin – som brødre, der har været adskilt i årevis.
På overfladen virker det da som en genvej. På fransk er "Hvordan har du det?" Comment ça va?
, på italiensk er det Come stai?
, og på spansk er det ¿Cómo estás?
. Kan du se det? Det er som en familie. Ordforråd og grammatisk struktur har mange ligheder.
Men i dag vil jeg dele en mod-intuitiv sandhed med dig: Nogle gange er det netop denne "lighed", der er den største faldgrube på vejen til læring.
Den velkendte fremmede
Den følelse er som en person, der kun taler mandarin, der skal lære kantonesisk.
Du ser "我今日好得闲" (Jeg har tid i dag), og du kender hvert ord og kan sandsynligvis gætte den generelle betydning, når de sættes sammen. Du tænker, det er for nemt! Men når du så selvsikkert åbner munden, opdager du du, at udtalen, intonationen og endda kernebetydningen af nogle ord er vidt forskellige fra mandarin.
Denne følelse af frustration – "jeg forstår det, men det er forkert, så snart jeg åbner munden" – er den største faldgrube, når man lærer "beslægtede sprog". Du tror, du tager en genvej, men i virkeligheden danser du i et minefelt.
Disse sprogs "falske venner" (False Friends) er de største landminer. De ser ud præcis som de ord, du kender, men betyder noget helt andet.
Et eksempel:
På fransk er "couleur" (farve) et feminint ord. Når en franskmand lærer spansk, vil vedkommende naturligvis antage, at ordet color
også er feminint. Resultatet? color
er maskulint på spansk. En lille fejl, men den afslører en mental dovenskab.
Disse faldgruber er overalt. Jo mere du stoler på dit modersmåls "erfaring", jo lettere falder du i. Du tror, du tager en genvej, men i virkeligheden kører du stik modsat retning af dit mål.
Den sande udfordring: Ikke at huske, men at glemme
Når du lærer et helt nyt, ubeslægtet sprog (f.eks. kinesisk og arabisk), er du som et blankt stykke papir, der ydmygt tager imod alle nye regler.
Men når du lærer et "beslægtet sprog", er din største udfordring ikke at "huske ny viden", men at "glemme gamle vaner".
- Glem din muskelhukommelse: Fransk udtale er jævn, og ordene har jævn accent. Italiensk og spansk er derimod fyldt med springende rytmer og accenter, hvilket for en franskmand er som at bede en person, der er vant til at gå på fladt terræn, om at danse tango – det føles akavet i hele kroppen.
- Glem din grammatiske intuition: Er du vant til en bestemt sætningsstruktur, kan det være svært at tilpasse sig de små forskelle i de "beslægtede" sprog. Disse forskelle er små, men afgørende for at skelne mellem "indfødte" og "fremmede".
- Glem din selvfølgelighed: Du kan ikke længere antage: "Dette ord må vel betyde det samme, ikke?" Du må bevare ærefrygt og nysgerrighed for hver detalje, som var det noget helt nyt.
Hvordan undgår man disse "smukke fælder"?
Så, hvad skal vi gøre? Skal vi opgive denne "genvej"?
Selvfølgelig ikke. Den rette tilgang er ikke at undvige, men at ændre indstilling.
Behandl dette nye sprog som en slægtning, der "ligner dig meget, men har en helt anden personlighed".
Anerkend jeres slægtskab (lignende ordforråd), men respekter endnu mere dets uafhængige personlighed (unik udtale, grammatik og kulturelle nuancer). Du skal ikke konstant tænke "det bør være som mig", men derimod være nysgerrig på "hvorfor er det sådan?".
Hvad gør du, når du støder på forvirring, for eksempel når du chatter med en spansk ven og er usikker på, om brugen af et bestemt ord er den samme som på fransk? Gætter du?
Heldigvis lever vi i en tid, hvor teknologi kan fjerne barrierer.
I stedet for at gruble i stilhed, er det bedre at bruge værktøjer direkte. For eksempel en chat-app som Lingogram, der har indbygget realtids AI-oversættelse. Når du kommunikerer med udenlandske venner, kan den hjælpe dig med øjeblikkeligt at overkomme de misforståelser, der opstår på grund af "for stor lighed", så du kan kommunikere med selvtillid og samtidig lære den mest autentiske brug fra ægte samtaler.
I sidste ende ligger den sande glæde ved at lære et "beslægtet sprog" ikke i, hvor "nemt" det er, men i hvor dybt det lader dig forstå sproget selv – at det har fælles rødder, men også har frembragt så smukke og forskellige blomster i sin egen jord.
Drop den "selvfølgelige" arrogance, og omfavn ydmygheden i "aha, sådan hænger det sammen". Først da vil denne rejse virkelig blive let og fascinerende.