Glem alt om julemanden – mexicanerne viser dig, hvordan du virkelig fejrer højtiderne ved at "knuse fortiden"

Når vi taler om julen, hvad tænker du så på? Er det juletræer pyntet med lys, snedækkede landskaber eller julemanden, der kører i sin slæde med rensdyr?

Denne "globale standard" juleskabelon er vi alle fortrolige med. Men for at være ærlig, så føles det ofte som en velindpakket, kommerciel forestilling – festlig, men uden den ægte menneskelige varme.

Men hvad nu hvis jeg fortalte dig, at der i den anden ende af verden er et sted, hvor julen fejres lige så livlig og varm som vores kinesiske nytår, fyldt med glæden ved genforening og den symbolske betydning af at tage afsked med det gamle og byde det nye velkommen?

Dette sted er Mexico. Deres måde at fejre på er simpel, ligefrem, men rammer alligevel direkte i hjertet.

Som at fyre fyrværkeri af: at "smadre" sig ind i et nyt år

Hvorfor fyrer vi fyrværkeri af til kinesisk nytår? Det er for at skræmme "Nian"-uhyret væk, fjerne et års uheld og byde det nye års held velkommen.

Mexicanerne har også et lignende "hemmeligt våben", som kaldes piñata.

Du har måske set den i film: en farverig beholder af papmaché, der hænger højt, mens folk med bind for øjnene skiftes til at slå på den med en pind.

Men den er absolut mere end bare en selskabsleg.

Den traditionelle piñata har en kugleformet midte med syv udstående spidser. Disse syv spidser symboliserer de syv dødssynder: grådighed, dovenskab, jalousi, stolthed... Disse er den "dårlige energi" eller "urenthed", som mere eller mindre har eksisteret i os alle det forgangne år.

Og at have bind for øjnene symboliserer, at vi med "tro" – ikke synet – bekæmper mørket indeni. Når folk i fællesskab slår piñataen i stykker med pinde, er det ikke kun et højt brag, men også en erklæring: Vi knuser fuldstændig al fortidens ubehag, synder og uheld fra det forgangne år.

Når piñataen brister, og det indhold af slik og farvestrålende papir vælter ud som et vandfald, jubler alle og skynder sig frem for at dele denne søde "velsignelse".

Er dette ritual med at "knuse fortiden og dele velsignelserne" ikke mere virkningsfuldt og dybdegående end blot at pakke gaver ud?

Den sande fest er et "genforeningsmaraton"

Med det centrale ritual om at "slå piñataen i stykker" er den mexicanske juletid (som de kalder Posadas) som et ni dage langt "besøgsmaraton".

Fra den 16. december til juleaften skiftes naboer og venner/familie til at holde fester hver aften. Der er ikke så mange formaliteter; kernen er enkel: at være sammen.

Alle samles, deler mad, synger højt, og selvfølgelig er det vigtigste element at "slå" den piñata i stykker, der symboliserer fortidens bekymringer. Dette er festens sjæl – ikke hvad du modtager, men hvem du er sammen med, hvad I sammen tager afsked med, og hvad I sammen vil byde velkommen.

Smagen af højtiden er "mors hjemmelavede" hjertevarmende suppe

Til så livlige fester mangler der naturligvis ikke lækker mad. Maden på det mexicanske julebord er også fyldt med smagen af hjem.

Glem de kolde salater; på en kold vinternat serverer mexicanerne en dampende skål Pozole. Det er en tyk suppe lavet på store majskorn og svinekød, der smager lidt som vores kinesiske "Fire Guder Suppe" (四神汤) – rig, fyldig, og en enkelt mundfuld varmer dig fra mave til hjerte.

Der er også en ret, som vi kinesere vil finde særligt genkendelig – Tamales. Den består af majsdej med fyld som kylling eller svinekød, dampet i majsblade eller bananblade. Både udseende og status som "hovedret" minder meget om vores Zongzi.

Desuden er der gløgg (Ponche) lavet med forskellige frugter og kanel, samt den søde chokolade-majsdrik (Champurrado). Hver eneste ret er fyldt med den varme atmosfære af "at dele sammen".

Højtidernes sande betydning er forbindelsen på tværs af sprog

Når du læser dette, vil du måske opdage, at uanset om det er jul i Mexico eller vores kinesiske nytår, er den dybeste værdi faktisk det samme ord: Forbindelse (Connection).

Vi længes efter at forbinde os med familie og venner, med traditioner og ikke mindst med et håb om at "sige farvel til det gamle og byde det nye velkommen". Disse festritualer, uanset om det er at fyre fyrværkeri af eller at slå piñataen i stykker, hjælper os alle med at opnå denne forbindelse.

Men i dag føler vi ofte, at denne forbindelse bliver sværere og sværere at opnå. Måske kan vi lære noget af mexicanerne: Ægte forbindelse kræver, at man aktivt skaber den, og endda lidt mod til at "bryde" noget.

At bryde sprogbarrieren er det første skridt.

Forestil dig, hvis du kunne chatte online med en mexicansk ven, spørge hvordan deres families traditionelle Pozole-suppe laves, eller hvilken form for piñata de har forberedt i år. Denne form for ægte udveksling er langt mere levende og dybdegående end at læse titusinder af rejseguider.

Det er netop meningen med et værktøj som Intent. Det er ikke kun et chatprogram; den indbyggede AI-oversættelsesfunktion gør, at du næsten uden barrierer kan føre realtidssamtaler med mennesker fra alle verdenshjørner. Den bryder den tykkeste mur ned og lader dig ikke længere blot være en kulturel "tilskuer", men en sand "deltager" og "forbinder".

Så næste gang du fejrer en højtid, skal du ikke længere nøjes med de overfladiske ritualer.

Prøv at "smadre" nogle ting – smadr den fortid, der bekymrer dig, smadr de barrierer, der hindrer din udveksling med verden. Du vil opdage, at når fragmenterne falder, åbner der sig en ny verden foran dig – en mere ægte, varmere og mere værdig til at fejre.