Hvorfor dit engelsk er "fejlfrit", men udlændinge bare ryster på hovedet?

Har du nogensinde oplevet dette?

Du taler med en udenlandsk ven, og du er sikker på, at du har sagt hvert eneste ord korrekt, og at grammatikken er perfekt. Alligevel bliver den andens ansigtsudtryk underligt, og stemningen fryser øjeblikkeligt til is.

Eller du har sendt en besked via en oversættelsesapp, som du selv mente lød meget autentisk, men den andres svar er: "Sorry, what do you mean?"

Vi tror ofte, at det at lære et fremmedsprog handler om at huske ord og grammatik – som at samle en maskine; hvis delene er korrekte, vil den fungere. Men vi overser det vigtigste punkt: Kommunikation er ikke at samle en maskine, men at lave en ret.

Hemmeligheden bag kommunikation ligger ikke i "ingredienserne", men i "den rette tilberedning"

Forestil dig, at du er en kok.

• Ordforråd er de forskellige ingredienser, du har ved hånden: oksekød, kartofler, tomater.
• Grammatik er de grundlæggende tilberedningstrin: først olie, derefter løg, ingefær og hvidløg.

De fleste stopper her. De tror, at så længe ingredienserne er friske (stort ordforråd) og trinene er korrekte (grammatikken er i orden), så vil de helt sikkert kunne tilberede en lækker ret.

Men rigtige "mesterkokke" ved, at det ofte er de usynlige elementer, der afgør, om en ret bliver en succes eller en fiasko: den rette temperatur og timing, krydringen og forståelsen for gæstens smag.

Dette er "det passende" i kommunikation. Det handler ikke om, hvorvidt det du siger, er "korrekt", men om det du siger, er "behageligt" og "passende".

Tag et helt simpelt eksempel.

En ven, der lige har lært engelsk, møder en ældre udenlandsk kunde og hilser entusiastisk: "How are you?"

Grammatisk og sprogligt er denne sætning 100% korrekt. Men det er som om du, når du byder en æret gæst velkommen, direkte serverer en tallerken hjemmelavet knust agurk. Selvom det ikke er forkert, føles det bare ikke formelt nok, måske endda lidt tilfældigt. I en sådan situation er et mere seriøst "How do you do?" som den omhyggeligt forberedte forret, der øjeblikkeligt kan løfte hele festens niveau.

At sige det "korrekte" er teknik; at sige det "passende" er kunst.

Pas på! Lav ikke din "specialitet" om til en "forfærdelig ret"

Tværkulturel kommunikation er som at lave mad til en gæst fra et fjernt land. Du skal forstå hans smag og kulturelle tabuer, ellers vil dine "udsøgte delikatesser" sandsynligvis blive til en "forfærdelig ret" i hans øjne.

Jeg har hørt en sand historie:

En kinesisk delegation besøgte Japan, og da de vendte tilbage, gav den japanske side den kvindelige delegationsleder en udsøgt "tanuki"-porcelænsfigur (japansk vaskebjørnshund).

Den japanske side mente, at tanukien i japansk kultur symboliserer rigdom og velstand, og var en fremragende velsignelse.

Men den kinesiske leder havde et forbavset udtryk i ansigtet. For i vores kulturelle kontekst er "ræven" eller "tanukien" ofte forbundet med negative ord som "listig" eller "ræveånd" (en forførende kvinde). En velmenende velsignelse var på grund af forskelle i kulturel "krydring" nær ved at blive en fornærmelse.

Dette er som at du med entusiasme serverer en "Maoxuewang" (en meget stærk sichuanesisk ret) for en kantonesisk ven, der ikke spiser stærk mad. Du synes det er en topdelikatesse, men han er måske så stærk, at han ikke kan sige et ord.

Ofte skyldes kommunikationsbarrierer ikke sprogvanskeligheder, men snarere kløften mellem kulturelle baggrunde. Vi bruger ofte ubevidst vores egen "opskrift" (kulturelle vaner) til at "tilberede" for andre, men glemmer at spørge: "Hvilken smag kan du lide?"

Hvordan bliver man en kommunikations-"mesterkok"?

Så, hvordan mestrer vi kommunikationens "temperatur og timing", så hver samtale er helt rigtig?

1. Vær ikke kun en "assistentkok", men en "smagsdommer". Fokuser ikke kun på at udtrykke dine egne synspunkter, men lær også at observere den andres reaktion. Et mikro-udtryk, en pause fra ham/hende, kan være en vurdering af din "ret". Lyt mere, se mere, føl mere, og udvikl langsomt dine kommunikations-"smagsløg".

2. Kend dine "gæster". Hvem taler du med? Er det en nær ven eller en seriøs forretningspartner? Er det en ung person eller en ældre? Foregår samtalen til en afslappet fest eller et formelt møde? Ligesom en kok justerer menuen for forskellige gæster, bør vi også justere vores kommunikationsstil alt efter situationen og personen.

3. Hav en "AI-Souschef". I dagens globaliserede verden kan vi ikke mestre hver eneste kulturelle "opskrift". Men heldigvis kan teknologien hjælpe os.

Forestil dig, hvor fantastisk det ville være, hvis der fandtes et værktøj, der ikke kun kunne hjælpe dig med at oversætte "ingredienser" (ord), men også fortælle dig, hvilken smag denne "ret" (denne sætning) har i den andres kultur, og med hvilken "varme" (tone) den skal siges?

Dette er præcis, hvad Intent gør. Det er ikke kun et oversættelsesværktøj, men snarere en kommunikationsassistent, der forstår kultur. Dets indbyggede AI kan forstå dybden i samtalen og den kulturelle baggrund, hjælpe dig med at undgå misforståelser, der opstår på grund af "kulturel uforenelighed", og sikre, at hver sætning du serverer, får den anden til at føle sig godt tilpas og respekteret.

Når du skal kommunikere med mennesker fra hele verden, så lad Lingogram blive din "AI-Souschef", og hjælp dig med at forvandle hver kommunikation til en behagelig "gastronomisk rejse".

I sidste ende er det ultimative formål med sprog ikke at vise, hvor mange ord du kender, men at etablere forbindelse med et andet hjerte.

En sand mester i kommunikation er ikke en "superstudent" med en fænomenal hukommelse, men en "varm mand" (en opmærksom og betænksom person), der forstår at læse folks følelser.

Måtte vi alle vokse fra en "lærling", der kun kan huske opskrifter udenad, til en "kommunikationsmesterkok", der kan tilberede varme og tillid med sproget.