Hvordan "døde" latin, verdens engang så "universelle sprog"? Et overraskende svar
Vi synes ofte, at engelsk er overalt, som om hele verden skal lære det. Men har du nogensinde overvejet, om der historisk har været et andet sprog, der engang nød den samme udbredelse og prestige som engelsk i dag?
Ja, selvfølgelig. Det var latin.
I næsten to tusind år var latin Romerrigets officielle sprog og Europas sprog inden for videnskab, jura, litteratur og diplomati. Dets status var endnu mere fremtrædende end nutidens engelsk.
Men det mærkelige er, at man i dag, bortset fra religiøse ceremonier i Vatikanet, næsten ikke hører nogen tale latin.
Hvor blev dette engang så magtfulde sprog så af? Hvem "dræbte" det?
Sprogs bortgang ligner mere overleveringen af en familieopskrift
Skynd dig ikke at drage konklusioner. Sprogets bortgang er ikke som en mordsag; det ligner mere historien om overleveringen af en familieopskrift.
Forestil dig en højt respekteret bedstemor, der havde en hemmelig opskrift på en fantastisk suppe med en helt unik smag. Hun lærte alle sine børn denne opskrift. Så længe bedstemoderen levede, fulgte alle hendes metode til punkt og prikke, og suppen smagte altid præcis det samme.
Senere døde bedstemoderen. Børnene spredtes også og slog sig ned i forskellige byer.
- Barnet, der boede ved havet, syntes, at suppen ville smage endnu bedre med lidt skaldyr.
- Barnet, der flyttede ind i landet, opdagede, at suppen ville blive fyldigere med lidt lokale svampe og kartofler.
- Barnet, der slog sig ned i troperne, tilsatte nogle stærke krydderier til suppen for at gøre den mere appetitlig.
Generationer gik, og disse "forbedrede" lækre supper var nu meget forskellige i smag og tilberedning fra bedstemoderens oprindelige opskrift. De udviklede sig hver især og blev til unikke specialiteter som "fransk skaldyrssuppe", "italiensk svampesuppe" og "spansk kraftig suppe".
De stammede alle fra bedstemoderens opskrift, men den oprindelige "bedstemors fantastiske suppe" blev aldrig lavet igen. Den eksisterede kun i den gamle opskriftsbog.
Forstår du det nu?
Latin "døde" ikke; det "levede videre som" mange forskellige former
Denne historie er latinens skæbne.
Den "bedstemor" var det engang så mægtige Romerrige. Og den "hemmelige lækre suppe" var latin.
Da Romerriget, dette "familieoverhoved", stadig eksisterede, talte og skrev alle et ensartet, standardiseret latin fra Spanien til Rumænien.
Men da imperiet kollapsede, og den centrale autoritet forsvandt, begyndte "børnene" – altså forfædrene til nutidens Frankrig, Spanien, Italien osv. – at "forbedre" denne sprogsuppe på deres egen måde.
De foretog en "lokal tilpasning" af latin baseret på deres egne lokale dialekter og vaner, og inkorporerede ordforråd fra andre folkeslag (f.eks. integrerede fransk germanske sprog, og spansk optog arabiske).
Gradvist blev disse "supper med nye smagsvarianter" – altså nutidens fransk, spansk, italiensk, portugisisk og rumænsk – mere og mere forskellige fra det oprindelige latin og endte med at blive helt nye, selvstændige sprog.
Så latin blev ikke "dræbt" af nogen. Det døde ikke; det "levede derimod videre som" mange nye sprog. Det udviklede sig, forgrenede sig, ligesom bedstemoderens suppe, fortsatte det i nye former i hvert af børnenes hjem.
Hvad er så det "klassiske latin", vi ser i bøgerne i dag, og som kræver en stor indsats at lære?
Det er som den "familiens arveopskrift", der er låst inde i en skuffe – den optegnede den mest standardiserede og elegante fremgangsmåde på et bestemt tidspunkt, men den stagnerede, ændrede sig ikke længere og blev til et "levende fossil". Sproget selv fortsatte derimod med at vokse og flyde blandt folket.
Sproget er levende, kommunikation er evig
Denne historie fortæller os en dyb sandhed: Sproget er levende, ligesom livet, altid i bevægelse og forandring.
Det, der i dag synes at være en uovervindelig sproglig dominans, kan i historiens lange løb måske kun være en forbigående trend.
Latinens udvikling skabte en rig og mangfoldig europæisk kultur, men byggede også barrierer for kommunikation. De "efterkommere", der taler spansk, kan ikke længere forstå deres "slægtninge", der taler italiensk.
Dette "luksusproblem" er endnu mere udbredt i dag, med hundredvis eller tusindvis af sprog i verden. Heldigvis lever vi i en æra, hvor teknologi kan bryde disse barrierer. For eksempel værktøjer som Lingogram; med dens indbyggede AI-oversættelse kan du nemt samtale med mennesker fra alle verdenshjørner, uanset hvor forskellig deres sproglige "opskrift" er blevet.
Sprogs udvikling vidner om historiens gang og menneskelig kreativitet. Næste gang du står over for et fremmedsprog, kan du forestille dig det som en "lokal ret" med en unik smag. Det er ikke en barriere, men et vindue til en ny verden.
Og med de rette værktøjer vil det være meget nemmere at åbne dette vindue, end du forestiller dig.